7 Fodboldlinjen – Idrætsleder

I samarbejde med Næsby Boldklub giver vi dig muligheden for, at vælge et valgfag, som kan give dig kompetencer til at blive træner/frivillig i din forening/klub.

Valgfaget indeholder idrættens basisteori, som er beskrevet nedenfor:
Idrættens basisteori indeholder
• En bred viden om idrætsaktiviteter
• En grundlæggende viden om træning, kost og sundhed
• En grundlæggende viden om anatomi og fysiologi
• En grundlæggende viden om pædagogik og fairplay
Formålet med forløbet er, at du udvikler dig som foreningsperson.

Du får her muligheden for selv at blive en bedre fodboldspiller samtidig med, at du bliver klædt på til at kunne indgå som træner i et trænerteam og som børnekampleder/dommer i din klub.

Meget af valgholdets teori og praksis vil foregå på banerne, men der vil også være teori og forberedelse af træningspas/øvelser som kommer til at foregå indenfor.
Du bliver på valgholdet uddannet med nogle af DBU´s C-moduler, og dermed er du allerede i gang med at uddanne dig til træner.
Evalueringen/afslutningen på forløbet vil være en stor turnering/træningsdag for SFO´erne i Region Nord, som du skal arrangere sammen med resten af valgholdet. Her skal I vise, at I kan bruge de kompetencer I har tilegnet Jer gennem undervisningen.


Sted: Næsby Boldklub
Lærere:
 Erling Krogh Thomsen