6 Sportsfiskeri

Har du lyst til naturen?
Vil du opleve friheden under den åbne himmel, og måske samtidig få fantastiske oplevelser ud af det?
Så meld dig til Lystfiskeri som indeholder bl.a.: Præsentation, kastetræning, gennemgang af grej til de forskellige fiskeformer (spinnefiskeri, fluefiskeri, medefiskeri).
Grejfremstilling heriblandt fluebinding, fremstilling af spinnere, og gennemgang af farvevalg. 
Besøg af fiskebiolog Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der fortæller om fiskenes biologi, opgang og gydning, og meget andet spændende.
Besøg på Elsesminde (Fyns Laksefisk) og se hvordan havørreden udvikler sig, og evt. deltage i el-fiskeri i åen.
Dissekering af fisken, tilberedning, rygning og smagning af fisken.
Fisketure til kysten, åen og evt. put and take søen, hvor vi kan afprøve vores kasteteknikker og grejet.
Formålet med Lystfiskeri er at lære at begå sig i naturen, få frisk luft og motion, og selvfølgelig at fange fisk og hygge sig ved fiskevandet. 

Sted: Odense Sportsfisker Klub, Bækholmen 90, 5240 Odense N.Ø.

Underviser: Instruktører fra Odense Sportsfisker Klub og Jan Rude Edlefsen